Annoncer
Computerhistorien er en fortælling rig på nysgerrigheder og vigtige milepæle, der formede den måde, vi interagerer med maskiner på.
Siden oldtiden har mennesker vist interesse for at udvikle systemer, der letter komplekse beregninger og operationer.
Annoncer
Det var dog først i det 20. århundrede, at teknologien udviklede sig markant og tillod fremkomsten af de første elektroniske computere.
En af to mærkværdige kendsgerninger i computerhistorien går tilbage til perioden under Anden Verdenskrig, hvor forskerne Alan Turing og Tommy Flowers byggede den første elektroniske computer til at dechifrere nazistiske koder.
Annoncer
Enheden, kendt som Colossus, var en af de første maskiner til at bruge boolsk logik og arbejde med binært sprog, grundlæggende egenskaber ved moderne computere.
En anden interessant nysgerrighed om computerhistorien er kvinders rolle i udviklingen af teknologi.
Selvom de ofte var marginaliserede eller marginaliserede, var mange kvinder pionerer inden for computerprogrammering.
Ada Lovelace, for eksempel, betragtes som den første programmør i historien, efter at have udviklet algoritmer til Charles Babbages Analytical Engine i midten af det 19. århundrede.
Grace Hopper, der arbejdede på programmeringen af Harvard Mark I under Anden Verdenskrig, var en af de hovedpersoner, der var ansvarlige for at popularisere udtrykket "debugging", som stadig bruges i programmeringssprog i dag.
Nysgerrighed 1:
Før opfindelsen af musen blev computere styret af tastaturer og tekstkommandoer, hvilket gjorde interaktionen med maskinen lidt kompliceret.
I 1968 præsenterede computeringeniør Douglas Engelbart den første prototype af en enhed, han kaldte "XY Position Indicator for a Display System", som senere ville blive kendt som musen.
Enheden blev udviklet af Apple i 1980'erne og blev hurtigt populær og blev et væsentligt element i personlige computere.
Nysgerrighed 2:
De første computere var enorme og optog hele rum, men miniaturiseringen af elektroniske komponenter gjorde, at maskinerne blev mindre og mere bærbare.
En vigtig milepæl i denne proces var opfindelsen af mikroprocessoren, en chip, der inkorporerede CPU, hukommelse og input- og outputenheder i et enkelt integreret kredsløb.
Den første kommercielle mikroprocessor, Intel 4004, blev lanceret i 1971 og havde kun 2.300 transistorer.
Siden da har mikroprocessorer udviklet sig betydeligt og blevet meget mere kraftfulde, hvilket muliggør fremkomsten af stadig mere kompakte og effektive computere.
I dag er det muligt at have en computer med alle funktioner på størrelse med en håndflade.
Nysgerrighed 3:
Et af de første programmeringssprog blev skabt af Grace Hopper i 1952 og fik navnet A-0.
Dette sprog tillod programmører at skrive kode ved hjælp af engelske ord i stedet for numeriske koder.
Senere udviklede hun sproget COBOL (Common Business Oriented Language), som blev meget populært i kommercielle, finansielle og offentlige databehandlingssystemer.
COBOL bruges stadig i nogle organisationer i dag.
Nysgerrighed 4:
Den første personlige computer var Altair 8800, lanceret i 1975.
Enheden blev solgt som et hjemmemonteringssæt og havde en Intel 8080 CPU, 256 bytes RAM og ingen skærm.
For at interagere med maskinen var det nødvendigt at forbinde et tastatur og et panel med taster for at indsætte dataene.
Altair 8800 var forløberen for en revolution i den personlige computer-industri, som ville kulminere med lanceringen af Apple II i 1977 og IBM PC'en i 1981.
Nysgerrighed 5:
De første elektroniske spil blev udviklet i 1950'erne og 1960'erne ved hjælp af militære og akademiske computere.
Et af de første populære spil var "Spacewar!", skabt af MIT-studerende i 1962.
Spillet tillod to spillere at kontrollere rumskibe i en kamp i et gravitationsfelt.
Med populariseringen af personlige computere udviklede elektroniske spil sig hurtigt og blev en milliardindustri.
Se også:
- La mejor aplicación para ver la Fórmula 1
- Den bedste app til at rense din e-mail-indbakke
- Ansøgning om at vide, hvad dit kærlighedssprog er
- Den bedste app til at opdage jordskælv
Nysgerrighed 6:
World Wide Web, det indbyrdes forbundne netværk af information, som vi bruger dagligt på internettet, blev skabt af den britiske fysiker Tim Berners-Lee i 1989, mens han arbejdede på CERN, European Laboratory for Particle Physics.
Berners-Lee udviklede ideen om et hypertekstnetværk, der ville tillade deling af information og dokumenter mellem forskere fra forskellige institutioner.
Han skabte HTML-sproget (HyperText Markup Language) og HTTP-protokollen (Hypertext Transfer Protocol), som danner grundlaget for nettet, som vi kender det i dag.
Konklusion
Computerhistorien er fuld af fascinerende kuriositeter, der viser, hvor langt vi er kommet fra de første gigantiske computere til de bærbare enheder, vi har i dag.
Udviklingen af computere har ikke kun ændret den måde, vi lever og arbejder på, men har også muliggjort fremkomsten af nye industrier og teknologier, såsom elektroniske spil og World Wide Web.
Disse kuriositeter viser os, hvordan ingeniørers, programmørers og datalogers kreativitet og hårde arbejde forvandler verden.
Fra den første mus til opfindelsen af HTML-sproget bidrog hver innovation til fremskridt inden for teknologi og forbedring af computere.
Der er ingen tvivl om, at fremtiden for computing bliver endnu mere spændende, og vi kan næsten ikke vente med at se de innovationer, der endnu venter.
